Overleveringen mellem to hjem kan blive den mest hektiske del af ugen, hvis den ikke har en fast form. En rolig overgang, hvor der er tid nok, og hvor de voksne taler venligt sammen, gør skiftet lettere for barnet at være med til uge efter uge. Det handler ikke om noget stort. Små, faste vaner gør mere end gode intentioner, og de kan indføres helt uden ståhej.
Det hjælper at aftale et fast tidspunkt og et sted, som begge kender godt, så ingen skal lede efter hinanden eller vente i det uvisse. Sker overleveringen i god tid, uden at nogen kommer løbende, mærker barnet mindre af det pres, der ellers let opstår midt i overgangen. Er man forsinket, er en kort besked i tide et lille tegn på omtanke, som betyder meget.
Et kort øjeblik med plads til det vigtigste
Et par ord om dagen, der er gået, eller om noget, barnet glæder sig til, er ofte nok til at gøre overgangen tryg. Det behøver ikke være en lang samtale, bare et roligt øjeblik, hvor barnet kan mærke, at begge voksne er til stede og venlige over for hinanden. Børn opfanger tonen hurtigt, og en varm hilsen ved døren rækker langt. Et lille fast ritual, som et kram eller et ord til farvel, gør det let at sige på gensyn.
Et hurtigt kig i tasken hører også med til en god overlevering. Er skoletasken med? Ligger nattøjet og bamsen øverst? Når det bliver en fast del af rutinen, glemmer man sjældnere noget, og barnet slipper for at skulle huske alt selv. Hvis noget alligevel er blevet væk, kan man aftale, at det bringes med næste gang, uden at det behøver blive et stort emne.
Jo mere rutinen sidder fast, jo mindre fylder selve overleveringen for barnet. Med tiden bliver skiftet en naturlig del af ugen, som hverken kræver lange forklaringer eller giver anledning til bekymring. En rolig start og en venlig afslutning på besøget gør stor forskel for, hvordan barnet oplever de to hjem, og de voksne kan bagefter tage hver deres aften med ro i sindet.
