Mange boligforeninger har faste aftener med fællesspisning, hvor beboerne skiftes til at lave mad til hinanden. For børnefamilier er det en kærkommen pause fra den daglige madlavning, og børnene får mulighed for at lege med naboens børn, mens de voksne sidder og taler sammen over bordet i ro og mag. Det er en aften, hvor ingen skal spørge, hvad der er til aftensmad.
Det er en god idé at melde sig til i god tid, så køkkenholdet ved, hvor mange der kommer, og om der er ønsker til maden. En kort besked om, hvad barnet gerne spiser, og hvad det slet ikke vil have, gør det lettere for dem, der står ved gryderne den aften. Så bliver aftenen tryg for alle, også for de mindste ved bordet.
En pause fra hverdagens rutine
For mange forældre er fællesspisningen et pusterum i en travl uge, hvor madlavning, opvask og oprydning ellers fylder meget. Når opgaven deles, får alle på skift en aften, hvor de bare kan sætte sig og spise uden selv at have stået i køkkenet hele eftermiddagen. Man skal blot huske sin tur, når den kommer, og det gør de fleste gerne, fordi de ved, hvor rart det er selv at blive budt til bords.
Børnene får samtidig glæde af at være sammen med andre børn i huset, uden at forældrene selv skal arrangere en legeaftale. De store hjælper ofte de små med at finde en plads eller dele legetøj, og fællesskabet vokser af sig selv hen over aftenen. Det kan hjælpe at have en kasse med tegnesager eller et spil stående i fælleslokalet, så børnene har noget at gå i gang med, når maden er spist.
Med tiden bliver fællesspisningen et fast holdepunkt, som både børn og voksne glæder sig til. Naboskabet bliver tættere, man kender hinanden lidt bedre, og det bliver lettere at bede om hjælp, når hverdagen driller. En fast aften om måneden er ofte nok til at gøre en mærkbar forskel for fællesskabet i foreningen og til at gøre boligområdet til et sted, man er glad for at komme hjem til.
